REM-søvn: Sådan vigtig er drømmefasen

For mange af os er søvn simpelthen en tilstand, vi befinder os i om natten. Vi falder i søvn om aftenen og vågner op om morgenen. Men vidste du, at vores krop i mellemtiden gennemgår forskellige faser? De fleste har allerede hørt om dybsøvnen, men hvad med REM-søvnen?

Lær i denne artikel, hvad der ligger bag REM-søvnen, og hvorfor den er så essentiel. Vi forklarer også, hvad der sker, hvis man forsømmer den, og hjælper dig med nogle tips til at forbedre kvaliteten af din REM-søvn. For én ting er sikkert: den er uundværlig for os og vores helbred!

Hvad er REM-søvn?

REM-søvnen, også kaldet drømmefasen, er en vigtig del af søvnen. REM står for Rapid Eye Movement (dansk: hurtige øjenbevægelser), hvilket indikerer, at vores øjne bevæger sig hurtigt frem og tilbage under denne søvnfase. Vores hjertefrekvens og vejrtrækning accelererer, og vi drømmer særligt livligt – ofte surrealistisk eller bizart.

Men hvordan passer denne fase ind i søvncyklussen, og hvad gør den så særlig?

REM-søvnfasen i søvncyklussen

Søvncyklussen er en kompleks proces, der består af forskellige faser. Hver fase har sin egen funktion og varighed:

• Fase 1 – Indsovningsfasen: Når vi giver os hen til søvnen, kan kroppen endelig hvile og sindet slappe af. Vi mærker, hvordan vores vejrtrækning bliver langsommere, og hjertefrekvensen falder til ro. Samtidig synker kropstemperaturen lidt, og musklerne løsner sig. Kroppen forbereder sig på søvn, og man taler om den første Non-REM-fase.
• Fase 2 – Let søvn: I den anden Non-REM-fase går kroppen over i let søvn. Hjerneaktiviteten aftager, men vi kan stadig opfatte ydre stimuli, hvilket betyder, at vi i denne fase nemt kan vågne af lyde. Det er dog også muligt at drømme.
• Fase 3 – Dybsøvn: I den tredje Non-REM-fase afskærmer hjernen sig fra ydre stimuli og sænker aktiviteten. Nu er det sværere at vække os. Under dybsøvnen udfører kroppen vigtige opgaver: den reparerer beskadigede celler, styrker immunsystemet og udskiller vigtige hormoner.
• Fase 4 – REM-søvn: Hjerneaktiviteten stiger kraftigt igen, øjnene bevæger sig hurtigt frem og tilbage, og vi drømmer intenst.
• En sund søvn består af alle faser i søvncyklussen. Med undtagelse af indsovningsfasen gennemgår vi dem i form af en cyklus flere gange om natten, indtil vi vågner om morgenen. Den samlede varighed af én cyklus er ca. 90 til 110 minutter.

Særtræk ved REM-fasen

REM-fasen er en meget aktiv søvnfase, der udgør ca. 20 til 25 procent af den samlede søvntid. Mens vi ved fødslen oplever ca. ni timers REM-søvn, falder denne tid jævnt frem til 8-årsalderen og stabiliserer sig til sidst på ca. to til tre timer om natten. Da øjnene bevæger sig meget hurtigt, og der forekommer livlige drømme i denne fase, forbruger kroppen særlig meget energi. Derfor er kropstemperatur, blodtryk, hjerneaktivitet og hjertefrekvens højere end i andre søvnfaser.

REM-paralyse

En anden effekt er, at arm- og benmuskulaturen rammes af en lammelse. Hvad betyder det? Musklerne er fuldstændig afslappede og ude af stand til at bevæge sig. Denne tilstand kaldes REM-atoni eller slapphed og tjener til at undgå bevægelser under drømme. Normalt forløber denne tilstand ubemærket. Hvis vi imidlertid vågner i denne fase på grund af søvnforstyrrelser, mærker lammelsen og ikke kan ytre os, taler eksperter om en REM-paralyse. For de berørte kan dette være en ubehagelig oplevelse.

REM-søvnadfærdsforstyrrelse

I forbindelse med søvnforstyrrelser kan den såkaldte REM-søvnadfærdsforstyrrelse også opstå: musklerne er på trods af REM-fasen ikke lammet, og de berørte er derfor i stand til at udføre ukontrollerede bevægelser under søvn.

REM-søvnens betydning for os og vores krop

Hvert menneske drømmer ca. to timer om natten, men ikke alle husker, hvad eller om de overhovedet har drømt. Men fortvivl ikke: det spiller ingen rolle, om vi husker vores drømme eller ej – det vigtige er blot, at vi drømmer. Under denne fase foregår nemlig en lang række processer, som er af stor betydning for vores fysiske og mentale velvære. Hjernen bearbejder minder og sorterer information, vi har optaget i løbet af dagen. Det gavner især læringsprocesser, da det forbedrer vores hjernepræstation og kognitive evner. Forskere fra Tsukuba University i Japan offentliggjorde resultater fra deres studie i fagtidsskriftet Neuron. De tyder på, at vores hjerne under REM-søvnen danner nye neuroner og hjerneceller og lagrer det indlærte. Takket være de nyformede celler optager vi samtidig ny information.

Vidste du, at vi også bearbejder følelser under søvnen? Det gør, at vi lettere kan håndtere og lægge negative oplevelser bag os, hvilket hjælper med at reducere stress og give os følelsesmæssig balance. På den måde regulerer vi vores følelser, mens humøret forbedres. REM-søvnen er altså uundværlig. Men hvad sker der, hvis disse faser er for korte?

Hvad sker der, hvis REM-søvnen bliver for kort?

De hyppigste konsekvenser af REM-søvnmangel er:

• Hukommelsesproblemer: Vi kan have svært ved at huske ting eller detaljer, da der ikke er dannet nye forbindelser under søvnen. Forskere fra Swinburne University fandt i en studie, at utilstrækkelig REM-søvn også kan føre til demens.
• Humørsvingninger: Forkortet REM-søvn kan føre til emotionel ustabilitet. Vi kan lettere blive irriterede eller føle os nedtrykte. Når dette ophober sig, opstår kronisk stress, angst eller depression. Men irritabilitet og aggression øges også.
• Dårlig koncentration: Vores koncentration svækkes, hvilket igen hæmmer læringsprocesser. Vi er trætte, lader os lettere distrahere og kan have svært ved at fokusere, da tankerne let vandrer.
• Ændringer i appetitten: Forskere fra Universitetet i Bern og Inselspital Bern konstaterede, at for lidt REM-søvn påvirker vores appetit. Dette kan føre til spiseforstyrrelser og overvægt.

Bemærk dog, at konsekvenserne er meget individuelle. De kan opstå, men behøver ikke at gøre det. Normalt har det ingen alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, hvis vi tilbringer én nat med for lidt REM-søvn. Kroppen forsøger normalt at kompensere for dette natten efter. For at det ikke skal komme så vidt, kan vi selv bidrage til at forbedre vores søvn.

3 tips til bedre REM-søvn

Mangel på REM-søvn kan have alvorlige konsekvenser, og varigheden af denne fase påvirkes i høj grad af søvnkvaliteten. Dårlig søvn afbryder eller forkorter den. Men dette indeholder også en god nyhed, da vi kan påvirke vores søvnkvalitet ved at etablere en god søvnrutine.

At overholde sengetider og tilstrækkelig søvnlængde

En god måde at opnå dette på er at overholde en tilstrækkelig søvnlængde og et regelmæssigt sengetidspunkt. Forsøg derfor at gå i seng på samme tidspunkt hver dag. Det hjælper ikke kun kroppen med at komme i en rytme, men baner også vejen for REM-søvnen. Undgå stimulerende stoffer som koffein eller alkohol, da disse sænker søvnkvaliteten.

Søvnmiljø og sengetøj: Hvordan tyngdetæpper og terapitæpper kan hjælpe

Forbered dit søvnmiljø til en afslappende søvn: vælg en komfortabel madras og puder, og hold rumtemperaturen behageligt kølig (ca. 16–18 grader er optimalt). Rummet bør også være mørkt, så du kan sove uforstyrret. Selv gadelygten uden for vinduet kan hæmme produktionen af søvnhormonet melatonin.

En anden mulighed for at øge søvnkvaliteten er at bruge et tyngdetæppe, som også er kendt under navnet terapitæppe. Det jævne tryk fra de mikrofine glasperler giver ikke kun en blid omfavnelse, men hjælper os med at slappe af. Kroppen udskiller velvære-hormoner som oxytocin og serotonin. Disse hormoner sørger for, at vi får en afslappende søvn og starter næste morgen udhvilede og afslappede.

CURAs tyngdetæpper fås i forskellige vægte, varianter og størrelser. Takket være mange års erfaring og løbende optimering hjælper de stadig flere mennesker med at finde ro. Det er derfor værd at afprøve et terapitæppe for at se, om det kan støtte din afslappende søvn.

Læs mere om tyngdetæppet: Tyngdetæpper under graviditeten

Den rigtige ernæring og bevægelse

En afbalanceret kost med masser af frugt, grøntsager og fuldkornsprodukter giver kroppen vigtige næringsstoffer og bidrager til velvære. Regelmæssig bevægelse bidrager også til at slappe af kroppen og forbedre søvnen.

Det er vigtigt ikke at dyrke fysisk aktivitet umiddelbart inden sengetid, da det ellers snarere har en opkvikkende end afslappende effekt. Dette gælder især for mere intensive træningsformer. En yoga- eller stretchsession om aftenen er for eksempel velegnet til at strække og slappe af kroppen forsigtigt.

Konklusion: Drøm dig til form og sundhed

REM-søvnen spiller en afgørende rolle for vores fysiske og psykiske helbred. I denne drømmefase bearbejder vi ikke kun oplevelser, men også følelser og tanker. Samtidig foregår vigtige processer i kroppen, der påvirker vores kognitive evner og vores helbred.

Sørg derfor for god søvnhygiejne, skab de optimale omgivelser for en afslappende søvn, og forbered dig på en genoprettende nattesøvn. Det gælder: drøm dig til form! For kun den, der drømmer nok, kan vågne udhvilet og klar til dagen.