Tyngdedynens virkning – et overblik over den nuværende forskningssituation

Tyngdedynens popularitet har været eksplosiv og får stigende opmærksomhed fra forskere over hele verden. Ikke mindst efter udtalelser om dynens positive virkninger på søvn og sundhed fra brugere, patienter og undersøgelser. Lad os finde ud af, hvad vi ved, og ikke ved, om tyngdedynens virkning.

Her ser du alle vores tyngdedyner.

Tyngdedyner er blevet anvendt som hjælpemiddel indenfor sundhedsvæsenet i næsten 15 år. For eksempel har man anvendt tyngdedyner til patienter, der kæmper med søvn-, uro- og angstrelaterede problemer. Udtalelser om fordelene ved tyngdedyner har startet en jagt efter mere klinisk evidens for tyngedynens effekt. Et område, der får stigende opmærksomhed fra forskere over hele verden, hvilket afspejles i antallet af videnskabelige studier.

Beroligende tryk mod huden

Videnskabelige undersøgelser har vist (1), at "kærligheds"-hormonet oxytocin øges ved noget, der kaldes DPS (Deep Pressure Simulation), hvilket opnås ved at påføre et tryk mod huden, der aktiverer de dybtliggende hudreceptorer. Oxytocin er primært forbundet med afslapning og lindring af stress og angst, hvilket kan bidrage til højere søvnkvalitet, og at man hurtigere falder i søvn.

Da tyngdedyner giver et tryk mod huden, og mange brugere rapporterer, at de oplever en beroligende effekt, er det en rimelig hypotese, at tyngdedyner kan give en DPS-effekt. Et naturligt hjælpemiddel til dem, der af forskellige årsager kæmper med søvnmangel.

Alternativ til sovepiller

I 2015 blev en videnskabelig undersøgelse (2) offentliggjort om tyngdedynens positive virkninger, der undersøgte tyngdedynernes virkning på søvnløshed. Cirka 30 deltagere skulle sove med en dyne, der vejede seks, otte eller ti kilo i fire uger for at undersøge både fysiologiske (objektive) og selvopfattede (subjektive) virkninger. For eksempel brugte deltagerne et såkaldt aktigrafi-ur. En Aktigraf er et måleinstrument, der bæres på håndleddet som et armbåndsur, og som kontinuerligt måler og indsamler data om blandt andet bevægelse, aktivitet og lys for at afgøre, om bæreren sover. Med en Aktigraf er det muligt at læse aktivitet i løbet af en dag samt information om blandt andet søvneffektivitet og antal gange bæreren vågner om natten. I dette tilfælde viste resultaterne, at tyngdedynen bidrog til en roligere søvn med en reduceret bevægelsesaktivitet om natten. Deltagerne rapporterede også selv om mere behagelig og tryggere søvn af bedre kvalitet.

Afslutningsvis konkluderede undersøgelsen, at tyngdedynen kan hjælpe med at reducere søvnløshed og kan tilbyde et ikke-farmakologisk alternativ til forbedring af søvnkvalitet.

Undersøgelse med placebo-tyngdedyne

Vanskeligheden ved at designe en placebo-tyngdedyne, og dermed en placebokontrolleret undersøgelse, hvor resultaterne kan kontrolleres mellem forskellige grupper, har været en af udfordringerne ved klinisk at bevise effekten af tunge dyner.

Men den senest offentliggjorte videnskabelige undersøgelse fra 2020 er lykkedes med netop dette (3), da det er den første placebo-kontrollerede undersøgelse på området, finansieret af Stockholm by og udført ved Karolinska Institutet.

Her konkluderer forskerne, at kædedyner, som er en type af tyngdedyner, er en sikker og effektiv indgriben ved søvnløshed for patienter med blandt andet svær depression, bipolar lidelse, generaliseret angst og hyperaktivitetsforstyrrelse såsom ADHD.

Her skulle patienterne sove i fire uger med enten en lettere placebodyne på 1,5 kg eller en tyngdedyne på otte kilo. Resultaterne viste blandt andet, at patienter med tyngdedynen fik:

• Bedre søvnkvalitet
• Et højere aktivitetsniveau i løbet af dagen
• Reducerede symptomer på træthed, depression og angst

Ingen alvorlige bivirkninger forekom, og patienter, der fortsatte med at sove med tyngdedyner, viste en fortsat positiv effekt, da der fulgtes op på undersøgelsen 12 måneder senere.

Læs mere om undersøgelsen og et interview med overlæge og forskningsleder Mats Adler her.

Når det er sagt, er der i øjeblikket ingen videnskabelig enighed om tyngdedynens effekt. I stedet konstaterer det videnskabelige samfund, at der er behov for flere undersøgelser, før vi med sikkerhed kan afgøre, om tyngdedynen har medicinske virkninger.

Bivirkninger ved tyngdedynen

Patienterne, der deltog i den placebo-kontrollerede undersøgelse (3), viste ingen alvorlige bivirkninger ved anvendelse af tyngdedynen.

Et resultat, der er i tråd med udsagnet om, at der er meget få risici ved at bruge dette produkt.

CURA of Sweden anbefaler dog ikke tyngdedyner til børn under 2 år, da det er vigtigt, at brugeren selv kan håndtere dynen og er i stand til selv at løfte tyngdedynen fra kroppen. Tunge tyngdedyner kan også være uegnede for personer, der lider af for eksempel:

• søvnapnø
• astma
• klaustrofobi.

Hvis du lider af alvorligt nedsat hjerte- eller lungefunktion, nedsat muskelfunktion eller øget følsomhed over for tryksår, bør du konsultere din læge inden brug.

CURAs initiativer og subjektive undersøgelser

CURAs vision er at hjælpe alle mennesker med at sove bedre. Derfor arbejder vi for at bidrage til og understøtte en bedre viden om spørgsmålet om tyngdedynens effekt på søvn og sundhed. Nedenfor er en liste over initiativer og subjektive undersøgelser og tests, hvor vi er med for at lære mere om tyngdedyner, og hvordan de påvirker os.

Kvantitative kundeundersøgelser

CURA of Sweden gennemfører regelmæssige kvantitative kundeundersøgelser med det formål at finde ud af, hvordan brugerne selv oplever brugen af CURAs tyngdedyner. Det er fra en af disse undersøgelser med 450 deltagere, at udsagnet "9 ud af 1O oplever bedre søvn" kommer fra.

Spændende viden på vej

CURA of Sweden finansierer en igangværende videnskabelig undersøgelse af tyngdedyner, der udføres ved Uppsala Universitet under ledelse af hjerne- og søvnforsker Christian Benedict og hormonforsker Kerstin Uvnäs-Moberg.

Undersøgelsen ser på tyngdedynens virkninger på raske, voksne deltagere og vil omfatte målinger af søvntid og niveauer af oxytocin, melatonin og kortisol samt hjerteslagsvariation.

Undersøgelsen er præ-registreret og forventes at blive offentliggjort i anden halvdel af 2021.

Læs mere om undersøgelsen her.

Artiklen blev offentliggjort: 2020-06-02

Artiklen blev senest opdateret: 2020-06-02

Artiklen blev skrevet af: Astri Lindbäck