I gennemsnit drømmer vi to timer hver nat, uanset om vi husker drømmene eller ej. Drømme er en psykisk oplevelse under søvnen - en forandret bevidsthedstilstand som mennesker har været fascineret af siden tidernes morgen.

Drømme kan være storslåede eventyr eller behagelige fantasioplevelser. Men de kan også hurtigt blive til skræmmende mareridt.

Derfor er søvnen så vigtig

Søvn er ekstremt vigtig for alle, men især for børn og unge, fordi væksthormonet udskilles under søvnen. Kroppen får hvile, og hjernen lagrer informationer og bearbejder dagens hændelser. Men søvnen er ikke altid behagelig og rolig. Sommetider forstyrres søvnen af mareridt.

Hvorfor får vi mareridt?

Vi får alle mareridt sommetider, hvor et modbydeligt drama, værre end virkeligheden, udspiller sig, og vi kan vågne svedige med galopperende hjerte. De optræder oftere i perioder med stress eller følelsesmæssig belastning, og de mest almindelige mareridt omhandler situationer, hvor vi føler os truet.

Almindeligt med mareridt hos børn

Mareridt er især almindelige hos små børn og er en del af deres udvikling. Ved store forandringer i børns liv som f.eks. skolestart, flytning eller skilsmisse, får de oftere flere mareridt. Det samme gælder, hvis barnet er forkølet og har feber.

Etårige sover ofte lidt dårligere, fordi der sker meget i deres udvikling og liv, og de har i forvejen allerede en livlig fantasi. Det er helt normalt.

Halvdelen af alle børn mellem tre og seks år har ofte mareridt, ifølge amerikansk forskning. Det bliver mindre almindeligt med alderen, men hvert femte barn i alderen seks til tolv år har stadig mareridt.

Hvis barnet har mareridt hver nat

Mareridt kan forekomme lejlighedsvis eller meget ofte - det afhænger helt af barnet. Hvis barnet ofte har mareridt, kan han eller hun kæmpe imod at gå i seng og blive angst for at falde i søvn, fordi barnet er bange for, at mareridtet vender tilbage. Det er ikke ualmindeligt og kan skyldes forskellige faktorer såsom fantasier eller virkelige hændelser, som barnet bearbejder i mareridtet. Monstre, trolde og spøgelser optræder ofte i mareridt hos 3-5-årige. Siden bliver mareridtene mere realistiske med temaer som døden, og at nogen barnet kender kommer til skade.

Hvis barnet bliver uroligt omkring sengetid, er det vigtigt at holde fast i rutinerne, trøste barnet og få det til at føle sig trygt og beroliget ved at læse en godnathistorie, tænde en natlampe og lade det have en bamse hos sig. At anvende søvnskemaer kan være en løsning.

Hvordan hjælper jeg mit barn med mareridt?

Berolig og trøst barnet og hjælp det med at falde i søvn igen ved at holde om det og tale med beroligende stemme. Men lad det ikke vare for lang tid da barnet kan tro, at der virkelig er noget farligt at være bange for, og oplevelsen kan forstærkes.
Lad barnet forstå, at det altid er velkomment og trygt hos forældrene. Lad barnet vide, at forældrene eller en anden voksen sover i nærheden.
Hvis det bliver for besværligt med barnet i forældrenes seng, så tal med barnet om, at det gerne må lægge sig ind til jer, men uden at vække nogen. Et andet alternativ til at berolige barnet er at sørge for, at barnet har en større seng, så den ene forælder kan sove med barnet, så den anden forælder kan fortsætte med at sove uforstyrret. Eller stil en ekstraseng eller madras ved siden af forældrenes seng eller barnets seng.
Læs eventyr om frygt og tal med barnet om mareridtene. Kan barnet selv fortælle, hvor det tror, de kommer fra? Prøv at finde ud af om barnet har set eller oplevet noget uhyggeligt på f.eks. fjernsynet eller i nyhederne
Tag barnets mareridt og oplevelser alvorligt. Det hjælper ikke at sige til et lille barn, at trolde og spøgelser ikke findes. I visse aldre er disse meget virkelige for barnet.
At tænde en natlampe i barnets værelse kan være en god hjælp.
Tal gerne med barnet om mareridtet dagen efter, hvis det har lyst.

Mareridt vil aftage med alderen, selvom vi alle ved, at vi kan få dem selv som voksne. Hvis dit barn virkelig lider af mareridt selv om dagen, og har svært ved at sove i en længere periode, kan du kontakte egen læge eller sundhedsplejen. Der er hjælp at hente.

Parasomnier

Mareridt, natteskræk og søvngængeri er alle menneskelig adfærd, der indgår i gruppen parasomnier. Mareridt er meget mere almindeligt end natteskræk.

Gå i søvne

Søvngængeri kan være arveligt og er mest almindeligt hos børn i alderen fem til otte år. Det kan skyldes feber, stress eller søvnmangel, eller at barnet er tissetrængende. Det opstår ofte, når søvnen er dybest et par timer efter, at barnet er faldet i søvn. Under søvngængeri kan barnet falde og slå sig ned ad trapper eller gå ind i møbler, og det sker, at børn går ud af hoveddøren. For at hjælpe dit barn, som går i søvne, kan du roligt tage det i hånden eller armen og lede det tilbage til sengen. Det er ofte svært at få kontakt med et barn, når det går i søvne. Så undgå at vække det. For at forebygge søvngængeri kan du sørge for, at barnet får tisset ordentligt af inden sengetid.

Natteskræk

Børn lider oftest af natteskræk i børnehavealderen, men dette kan fortsætte længere op i alderen. For børn er disse år yderst begivenhedsrige, uden at der nødvendigvis sker noget traumatisk.

Børn, der har natteskræk, skriger højt i søvne og virker meget bange og kede af det. Barnet er forvirret, og det er ikke muligt at få kontakt med barnet, selvom det ser ud til at være vågent. Barnet kan måske være aggressivt og skubbe den person væk, der forsøger at trøste det. Barnet falder ofte hurtigt i søvn efter hændelsen og husker sjældent noget dagen efter i modsætning til mareridt, hvor det ofte kan tage tid at falde i søvn bagefter. Husk, at det ikke er farligt. Natteskræk forekommer ofte i løbet af den første del af natten, nogle gange så tidligt som en time efter, at barnet er faldet i søvn. Mareridt indtræffer derimod ofte i løbet af nattens senere del.

Natteskræk kan også være arveligt og kan udløses af samme årsager som søvngængeri.

Hvad gør jeg, hvis mit barn har natteskræk?

Væk ikke barnet. Hjælp barnet med at falde i søvn igen ved roligt at sidde ved siden af. Hvis natteskrækken kommer på omtrent samme tid hver nat, kan du vække barnet forsigtigt et kvarter før, så barnet rystes lidt ud af sin dybe søvn, hvor natteskrækken normalt opstår. Nogle forældre hævder, at barnet bliver roligere, hvis de løfter barnet op og derefter hurtigt lægger det ned i sengen igen.

For langt de fleste mennesker er natteskræk og søvngængeri fænomener, der forsvinder af sig selv. Men hvis dit barn lider af søvnforstyrrelser, og du oplever, at søvngængeri er et problem, eller barnet ofte har natteskræk, kan du kontakte egen læge eller sundhedsplejen for at få råd og hjælp.