Sådan får du dine børn til at sove bedre

Søvnproblemer hos børn er almindelige, og de fleste har oplevet problemer med søvnmangel i særlige perioder i opvæksten. Hvis sådanne problemer er længerevarende, kan dette have en negativ indvirkning på sundheden og udviklingen. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på advarselssignaler og handle så hurtigt som muligt.

Søvn er essentiel for barnets udvikling og sundhed. Der er en sammenhæng mellem søvnkvaliteten og barnets grad af lykke, kognitive evner, opmærksomhed, humør, stresshåndtering, ordforrådsudvikling, indlæring og hukommelse. Når barnet sover, udskilles et væksthormon, som er vigtigt for den fysiske vækst. For små børn er søvnen særlig vigtig for at kunne sortere indtryk og erindringer samt forbedre de motoriske evner.

En stor del af søvnen styres af hormonet melatonin, som produceres i pinealkirtlen og har en vigtig bidragende effekt til at man bliver døsig. Udskillelsen af melatonin styres blandt andet af, hvor lyst det er og udskillelsen af melatonin er på sit højeste, når det bliver mørkt. På denne måde regulerer hormonet døgnrytmen og er en vigtig mekanisme for at få en god nats søvn.

Hvor meget bør børn sove?

I løbet af de forskellige udviklingsstadier har barnet brug for forskellige mængder søvn, da døgnrytmen normalt ændres, når barnet bliver ældre. Det er derfor vigtigt at være opmærksom og omhyggelig med gældende retningslinjer for at give barnet den bedste mulighed for at udvikle sig på en sund måde.

Hur mycket behöver barn sova?

Du kan opdele behovet for søvn efter alder i følgende kategorier:

• Fra 0 til 1 år: De yngste børn skal normalt sove mellem 15 og 18 timer om dagen. Behovet kan dog variere meget i denne alder.
• Fra 1 til 3 år: 12–14 timer om dagen.
• Fra 3 til 6 år: 11–12 timer om dagen.
• Fra 6 til 12 år: 10-11 timer om dagen.
• Fra 12 år: 8-9 timer om dagen. I puberteten kan nogle børn dog have brug for mere søvn.

Man kan konkludere, at jo ældre barnet bliver, jo mindre søvn har det brug for. Der er dog individuelle behov og udover timetallet handler det også om søvnkvaliteten i de timer, hvor barnet sover.

Hvorfor børn lider af søvnbesvær?

Pludselige søvnproblemer er ofte baseret på, at noget ændrer sig i barnets liv. Udover at barnet bliver ældre, kan øvrige omstændigheder også påvirke søvnen, såsom tandvækst, nye søskende, sygdom, nye steder og ændringer i rutiner eller skemaer.

I nogle tilfælde kan søvnforstyrrelsen i sig selv være et tegn på, at barnet har en infektion eller fysisk lidelse. Dette er især vigtigt at huske, hvad angår de yngste børn, der ikke kan fortælle, hvordan de har det, eller påpege, hvor smerten kommer fra. Vær derfor opmærksom på eventuelle fysiske problemer ved eksempelvis at kontrollere temperaturen for at se, om barnet har feber.

For at give børn de bedst mulige betingelser for en sund udvikling og velvære, er der flere vigtige aspekter, der bør tages i betragtning, når det kommer til søvnforstyrrelser:

Uro i hjemmet

Støjende eller larmende omgivelser derhjemme kan have en negativ virkning på barnets søvn. Dette kan eksempelvis skyldes et højt støjniveau med skrig eller slag, konflikter mellem familiemedlemmer eller en direkte mangel på tryghed og omsorg for barnet.

Manglende rutiner

De fleste børn har brug for klare regler og rutiner at forholde sig til. At spise såvel som at sove på faste tidspunkter, kan have stor betydning for barnets hvile om natten. Derudover er det bedst, hvis barnet rent faktisk falder i søvn i sin seng og ikke andre steder og derefter lægges i seng. På denne måde bliver sengen et sikkert sted, som barnet forbinder med at sove.

Når barnet når ungdomsalderen, kan det være sværere at påvirke barnets rutiner. En måde at give gode betingelser for, at barnet rent faktisk går i seng til tiden, er at følge lignende rutiner som forælder og ikke sidde op længe om aftenen.

Skærme og lys

Forskning viser, at for meget skærmtid lige før sengetid, sænker søvnkvaliteten. Det samme gælder lamper og andet lys, der kan forstyrre døgnrytmen. Dette skyldes blandt andet den manglende udskillelse af kroppens melatonin, som normalt styrer døgnrytmen ved at blive udskilt, når solen er gået ned, og det er ved at blive mørkt.

Hvordan påvirkes børn af søvnbesvær?

Det bemærkes som regel, hvis et barn ikke sover ordentligt. Det ses sig ofte ved at barnet er i dårligt humør og sommetider endda hyperaktiv. Derudover påvirkes opmærksomhedsevnen, hvilket kan gøre det svært at få barnet til at koncentrere sig i samtaler med forældre eller med lærere på skolen. På sigt kan søvnproblemerne have en negativ effekt på skolegangen og få barnet til at komme bagud i dets faglige udvikling. Når barnet taber terræn i sammenligning med sine klassekammerater, kan dette igen føre til sociale problemer og eksklusion.

Der er også en direkte forbindelse mellem mangel på søvn og dårligt fysisk helbred og udvikling. Trætte og inaktive børn risikerer at få problemer med fedme og øvrige følgesygdomme såsom forhøjet blodtryk og diabetes. Søvnmangel kan også knyttes til de flere andre stressrelaterede sygdomme.

Udvikling og vækst

Søvn er vigtig for børns sortering af indtryk og minder samt udvikling af motoriske færdigheder. Derudover er søvn vigtig for den fysiske vækst, da væksthormoner for det meste udskilles, når barnet sover.

Koncentration & indlæring

For at give barnet gode betingelser for at lære nye ting – ikke mindst i børnehaven/skolen – er det vigtigt at sørge for, at barnet får en god søvn. Trætte eller overtrætte børn mister lettere koncentrationen og udviser en adfærd, der minder om ADHD.

Den mentale & fysiske sundhed

Mangel på søvn kan gøre børn mere irritable og i nogle tilfælde indiskrete. Der er også en øget risiko for depression, ligesom for voksne. Når det kommer til fysisk sundhed, er der sammenhænge mellem søvnmangel og flere almindelige sygdomme, som følge af et dårligt fungerende immunsystem. Eksempler på sådanne sygdomme er diabetes og forhøjet blodtryk.

Hvad er de mest almindelige typer af søvnbesvær hos børn?

Søvnforstyrrelser kan vise sig på mange forskellige måder, og resultatet er ofte det samme; det vil sige mangel på søvn. Her er nogle almindelige årsager til søvnforstyrrelser samt værdifulde tips til, hvordan du bør tænke og agere som forælder, når problemerne opdages.

Mareridt

Mareridt er især skræmmende for små børn, fordi de ofte mangler evnen til at skelne virkeligheden fra det, der sker i drømmene. Som regel opstår mareridt under den såkaldte REM-søvn. Som forælder eller pårørende er det bedste, du kan gøre, at give barnet tryghed og roligt hjælpe barnet med at falde i søvn igen. Mareridt kommer særligt når barnet er sygt eller har feber.

Natteskræk

Natteskræk kan, ligesom mareridt, være skræmmende, men medfører som regel ikke, at barnet vågner. Dog kan natteskræk indeholde både voldelige bevægelser og skrig. Det er ikke nødvendigt at vække barnet, men hvis det sker af flere gange, og på omtrent samme tid, kan du prøve at vække barnet et stykke tid, før det normalt sker for at undgå det.

Snakke i søvne

Hvis dit barn kun taler i søvne, har du ikke noget at bekymre dig om. Det forekommer ofte under den overfladiske søvn og kan højst forstyrre andre, der sover i rummet. I nogle tilfælde kan det være relateret til andre mere alvorlige søvnforstyrrelser som mareridt og sommetider endda søvnmangel.

Gå i søvne

Baggrund: Forskning viser, at hvert tredje barn går i søvn før det fylder 13 år. Da søvngængere normalt ikke har nogen opfattelse af omgivelserne og ikke husker begivenheden bagefter, kan dette medføre visse risici.

Foranstaltninger: Du bør du sikre dig, at rummet, hvor barnet sover, er sikkert og eventuelt installere en alarm. Hvis der er trapper, kan det være en god idé at opsætte en låge for at forhindre barnet i at falde. For at forhindre dit barn fra at gå i søvne, kan du prøve at vække barnet cirka en halv time, før det normalt sker. Barnet kan derefter falde i søvn igen og dermed forhåbentlig undgå at stå op igen i løbet af natten.

Snorken

Baggrund: Børn kan også snorke, hvilket kan skyldes hævede mandler, allergi og overvægt.

Foranstaltninger: Alt efter problemet kan det behandles med allergimedicin, motion og mulig kirurgi for at få snorken til at passere.

Søvnapnø

Baggrund: Overdreven snorken, eller hvis du oplever, at barnet af og til holder op med at trække vejret, kan det betyde, at dit barn lider af søvnapnø. Dette fører ofte til, at barnets søvn forstyrres og dermed vågner flere gange i løbet af natten. Medfølgende søvnmangel kan have negative konsekvenser, såsom træthed, koncentrationsbesvær og hyperaktivitet.

Foranstaltninger: Hvis du bemærker ovenstående problem hos dit barn, bør du undersøge det nærmere. Særligt hvis mangel på søvn ikke kan forklares på en anden måde. Ofte er foranstaltningerne de samme som hvad angår snorken, eksempelvis operation af mandlerne.

Søvnforstyrrelser hos henholdsvis børn og voksne

Søvn er vigtig for den generelle trivsel. Det gælder for alle mennesker, altså både voksne og børn. En forskel er, at voksne ofte kan tage ansvar og gøre noget ved deres søvnproblemer, enten alene eller ved at søge hjælp. Derudover er voksne generelt bedre til at skjule de symptomer, der opstår i forbindelse med søvnmangel for at fungere i hverdagen.

Børn har sværere ved at kontrollere deres følelser og påvirkes normalt hurtigere og tydeligere af søvnforstyrrelser. I modsætning til de fleste voksne, mangler børn evnen til at tage ansvar for deres egen søvn samt at koble deres dårlige humør til mangel på søvn. Derfor er det de voksnes ansvar at gøre noget ved barnets søvnproblemer. Søvn er jo trods alt mindst lige så vigtig for børn.

Fem fordele ved at sikre dit barn nok søvn

• Koncentrationen forbedres: At være godt udhvilet har flere indlysende fordele i hverdagen. Barnet er i stand til at koncentrere sig og lære nye ting. Dette er særlig vigtigt i skolen, hvor barnet forventes at tage nye informationer til sig og huske dem.
• Den fysiske evne styrkes: Et udhvilet barn har også styrken til at lege og være fysisk aktiv, hvilket forbedrer motorikken og også gør det lettere for barnet at slappe af og lade batterierne op mellem aktiviteterne.
• Kroppen restituerer og opbygger: Det er under den dybe søvn, at kroppen slapper helt af og restituerer. Blandt andet styrkes immunsystemet, hvilket reducerer risikoen for, at barnet bliver syg.
• Den generelle tilstand forbedres: Udover de præstationsfremmende effekter af, at barnet får nok søvn, kan konflikter også i højere grad undgås. Udhvilede børn er normalt lig med lykkeligere børn, og livet både derhjemme og i skolen er dermed mere behageligt.
• Barnet har lettere ved at falde i søvn: Et barn, der sover nok og følger en regelmæssig døgnrytme, har normalt lettere ved at falde i søvn de øvrige nætter. Således øges chancerne for en bedre søvn på lang sigt, hvilket bidrager til stærkere, gladere og sundere børn.

Søvntips for at få børn til at sove bedre

• Rutiner: Rutiner er uvurderlige for børn, der har problemer med at sove. At spise og gå i seng på bestemte tidspunkter gør det ofte lettere for barnet at slappe af, når det er tid til at gå i seng. På samme måde kan det hjælpe at gennemgå de eksisterende rutiner og eventuelt foretage justeringer, der gør det lettere for barnet at falde i søvn. Et tip er at lave en søvnplan, hvor du blot skriver ned, hvornår og hvor længe barnet har sovet for at kunne sammenligne søvnkvaliteten dag for dag og dermed lave de rigtige justeringer. Det er ikke muligt at sige, hvilke rutiner der er bedst for netop dit barn, da alle børn har individuelle behov.
• Afslapningsøvelser: Der er flere måder at hjælpe et barn med at slappe af. Musik kan være det rigtige for et barn, mens berøring og massage kan være det rigtige for et andet. Det er derfor bedst at prøve at finde en måde, der fungerer. Der er også søvn-apps til børn, der kan være nyttige.
• Mindre skærmtid inden sengetid: Der findes forskning, der tyder på, at søvn nedsættes ved at se for længe på skærme især før sengetid. Dette er blandt andet knyttet til udskillelsen af melatonin, der opstår, når det bliver mørkt, hvilket lysskærmene modvirker. Derfor kan det være en god idé at lægge de digitale enheder væk et stykke tid før sengetid og måske i stedet læse en godnathistorie eller synge en godnatsang.
• En balanceret og sund kost: At spise mad for tæt på sengetid kan bidrage til dårligere søvn. Frem for alt er det vigtigt ikke at spise fødevarer, der indeholder meget sukker, før barnet skal i seng.  Ændring af sådanne vaner kan afhjælpe børn med søvnbesvær.

Kilder:

https://www.sleepfoundation.org/children-and-sleep

https://www.1177.se/Stockholm/barn--gravid/att-ta-hand-om-barn/barns-somn/barns-somn-i-olika-aldrar/

https://www.1177.se/Stockholm/liv--halsa/stresshantering-och-somn/somnen-ar-viktig-for-din-halsa/

https://www.1177.se/Ostergotland/barn--gravid/att-ta-hand-om-barn/barns-somn/somnbesvar-hos-barn/

https://www.1177.se/Stockholm/sjukdomar--besvar/lungor-och-luftvagar/andningssvarigheter-och-andningsuppehall/andningsstorningar-under-somnen-hos-barn/